Imam Malik ibn Anas

Imam Malik ibn Anas blev født i 93 Hijri (711 e.Kr.) i landsbyen kaldet Zul-Marwa i Madina. Hans far, bedstefar og oldefar var alle kendte mennesker blandt Hadiths lærde. Det er rapporteret, at hans oldefar var en ledsager, der kæmpede adskillige kampe sammen med profeten (ﷺ).

 

Imam Malik voksede op i et lærd husstand, men selv var han ikke særlig oprigtig med sine studier i en meget tidlig alder. Imam Malik brugte tid på at lege og især var han opslugt af duer og fugle. En dag, da Imam Malik var omkring 10 år gammel, kaldte hans far på ham og stillede ham et spørgsmål for at teste hans intellekt, men han kunne ikke give det rigtige svar. Hans far bebrejdede ham ved at sige, at han vil forblive u-uddannet hele sit liv, hvis han ikke ændrer sin livsstil. Denne skarpe kritik rystede imam Maliks selvværd på det tidspunkt, og da hans mor motiverede ham enormt, blev han oprigtig i sine studier.

 

Imam Malik løsrev sig derefter totalt fra næsten alt og dedikerede det meste af sin tid til at studere religionen. Han lærte og lærte Koranen udenad i sin ungdom, og han reciterede for Imam ul-Qurra, Nafi` ibn Abdur-Rahman (hvis recitation er grundlaget for hele den sunnimuslimske Ummah i dag).

 

Det er rapporteret, at Imam Malik havde 900 lærere, inklusive Imam Sihab Az Zuhri, Abdur Rahman ibn Qasim ibn Muhammad ibn Abu Bakr As Siddique, Amir Ibn Abdullah ibn Zubayr ibn Awwam og Nafi Ibn Abi Nu'aym, som var den befriede slave af den berømte ledsager Abdullah Ibn Umar. Imam Sufiyan Ibnu Uhaina fortalte, at Imam Malik begyndte at undervise fra en alder af 17, og i den tidlige alder blev han en meget pålidelig lærd.

 

Med tidens gang blev Imam Malik tidens mest berømte, og hans berømmelse nåede højdepunktet i hans levetid, i modsætning til de tre andre store imamer af sunni-islam, hvis popularitet steg gradvist og fortsatte med at stige først efter deres død. En af hovedårsagerne bag dette var placeringen. Imam Malik vovede sig aldrig uden for Madina undtagen for at tage til Hajj – han var i enorm kærlighed til Profetens (ﷺ) by.

 

Grundet dette havde han mulighed for at møde næsten alle store lærde i sin tid, inklusive Abu Hanifa, Abu Yusuf, Lais ibn Saad og mange mange flere. Af samme grund havde han elever fra alle dele af den muslimske verden, og blandt hans elever var de mest berømte Imam Shafi, Imam Sufyan At-Thawri, Ibnu Jaraji og Abdullah ibn Mubarak. Der er fortællinger, der indikerer, at omkring 1300 lærde på den tid var direkte studerende af Imam Malik.

 

På trods af hans popularitet og accept over for alle, var han en meget beskeden person. Han viede sit liv til viden og i den oprigtige tilbedelse af Allah. Han ejede ingen huse. Ifølge en kilde var Imam Malik lejer i huset, som plejede at tilhøre den store ledsager Abdullah ibn Masud. En anden interessant kendsgerning om imamen er, at han plejede at klæde sig meget pænt ud, da han var af den opfattelse, at dét at bære smukt tøj forbedrer præsentationen af en person.

 

Imam Malik plejede også at opretholde streng disciplin i sin klasse. Alle blev behandlet lige, og der var ingen særlige siddepladser for de indflydelsesrige personer i hans klasse, inklusive kaliffen selv.

​

Æret af sunnimuslimer over hele verden var Imam Malik en af de største lærde af Hadith gennem tiderne. Hans bog Al Muwatta var den tredje omfattende bog skrevet og kompileret om Hadith og den første, som har 100% autentiske Hadith, ifølge sunnimuslimer. Efter at have undersøgt hundredtusindvis af hadither, valgte han en håndfuld af dem til sin bog og organiserede dem emnemæssigt f.eks. Bøn, Zakat, faste osv.

 

Datidens lærde betragter Imam Maliks Muatta som Sahih (dvs. en bog med 100 % autentiske hadither) som Sahih Al Bukhari og Sahih Muslim, men grunden til, at den ikke er særlig populær i disse dage er, at de fleste af dens hadither kan findes i Bukhari og Muslim. Ifølge Imam Bukhari er den mest autentiske kæde af fortællere af Hadith, dvs. den gyldne kæde, en fortælling fra "Malik fra Nafi fra Ibn Umar og endelig profeten (ﷺ)".

 

Imam Malik giftede sig kun med en kone, og han havde tre sønner og en datter. Ingen af hans sønner kom ind i vidensriget, men hans datter ved navn Fatima binte Malik blev en lærd. Hun lærte hele Muwatta udenad, og hun plejede at deltage i undervisningen af Imam Malik bag dørene. Når en elev af Imam Malik begik en fejl, plejede hun at banke på døren og informere sin far om fejlen.

 

I modsætning til de tre andre store imamer af sunni-islam havde Imam Malik et meget godt forhold til kaliferne, og han plejede at tage imod gaver fra dem og besøge deres boliger i Madina. Et sådant forhold var dog aldrig en hindring for ham til at give islamiske domme uafhængigt, og han afviste altid at beklæde nogen statslig post. Han rådede altid tidens magthavere med oprigtighed og aldrig fordrejet nogen afgørelser for at behage dem. På grund af dette arresterede og piskede guvernøren i Medina ham en gang offentligt for at have udstedt en dom mod holdningen fra kaliffen Al Mansurs kendelse.

 

Da kaliffen fik at vide om det, afskedigede han guvernøren og undskyldte over for Imam Malik. Det er rapporteret, at kalif Al Mansoor foreslog, at Imam Maliks bog, Al-Muwatta, skulle lægges i den hellige Kaaba, og hele Ummah vil blive befalet at følge dens afgørelser. Et sådant forslag blev dog afvist af imam Malik.

 

Imam Malik døde i 179 Hijri (795 e.Kr.), da han var 84 år gammel. Nyheden om hans død opslugte hele Ummah med sorg. Da Sufiyan ibnu Uhaina hørte om Imam Maliks bortgang, sagde han med et tungt hjerte, at ingen anden kan findes på jordens overflade efter Imam Malik.